Er din virksomhed økonomisk ramt af corona?

Coronavirus er dyr for virksomhederne

Den danske regering har vedtaget en støtteordning til danske virksomheder, for at undgå fyringer i forbindelse med Corona virus. Støtten går til virksomheder, der har til hensigt at fyre mindst 30 % af de ansatte eller minimum 50 medarbejdere.

Og i dag kom der så også en redningspakke til mindre og mellemstore virksomheder, som primært går ud på at udskyde momsbetalingen og udsætte B-skat.

Herunder et uddrag af Pressemødet søndag den 15. marts 2020 og et uddrag af løsningen til mindre og mellemstore virksomheder.

Har du yderligere spørgsmål eller vil du gøre brug af ordningen og ønsker hjælp til at søge refusion, så kontakt os på  70 260 120.

Uddrag af Pressemødet søndag den 15. marts 2020:

Ny trepartsaftale skal give milliardstøtte til virksomheder, der står overfor at skulle sende folk hjem.

Regeringen vil med ny trepartsaftale give et tilskud til virksomheder, så der fyres og sendes så få ansatte hjem som muligt som følge af udbrud af Corona virus.

Aftalen er forhandlet på plads på rekordtid og skal afbøde de værste konsekvenser af udbruddet, der ventes at få store økonomiske konsekvenser for Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede aftalen på et pressemøde søndag.

Forhandlet på plads lørdag aften
Aftalen blev historisk hurtigt forhandlet på plads lørdag aften og er en trepartsaftale mellem regeringen samt arbejdsmarkedets parter i form af lønmodtagere og arbejdsgivere.

Regeringen har allerede præsenteret to økonomiske hjælpepakker tidligere på ugen.

FAKTA: Overblik over regeringens seneste hjælpepakke

  •  Staten giver lønkompensation på 75 til 90 procent af den løn, virksomheder betaler medarbejdere, som ellers må sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som følge af corona.
  • For funktionærer er der et lønloft på 23.000 kroner, mens det for timelønnede er på 26.000 kroner. For sidstnævnte er lønkompensationen på 90 procent.
  • Det gælder virksomheder, der står overfor at skulle fyre mindst 30 procent af medarbejderne eller mindst 50 ansatte.
  • Virksomhederne skal fortsat betale fuld løn i perioden og ikke fyre nogle medarbejdere, samtidigt med, at der holdes på andre.
  • Ordningen vurderes at koste staten omkring 2,6 milliarder kroner.
  • Aftalen skal godkendes af Folketinget, men det ventes at blive en formalitet.
  • Ordningen vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni 2020.

Kilder: Finansministeriet.

Uddrag af pressemeddelese 16. marts 2020:

Hjælp til mindre og mellemstore virksomheder

Regeringen foreslår at udskyde momsbetalingerne for små og mellemstore virksomheder samt udskyde fristen for betaling af B-skat. Tiltagene ventes at forbedre virksomhedernes likviditet med 40 mia. kroner og skal hjælpe danske virksomheder og lønmodtagere gennem de nuværende udfordringer. Forslagene kommer i kølvandet på udskydelse af momsbetaling for større virksomheder.

Momsbetaling
Konkret foreslår regeringen at udskyde momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder ved at sammenlægge to afgiftsperioder. Det betyder, at betalingsfristen for den første afgiftsperiode udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode. Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1. marts 2021, mens mellemstore virksomheder først skal betale den 1. september i år.

Virksomhederne vil få negativ moms udbetalt som vanligt, hvis de angiver efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget kommer efter, at regeringen i sidste uge foreslog at udskyde momsbetalingen for store virksomheder samt en generel lempelse af betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag.

B-Skat
Derudover foreslår regeringen at udskyde betalingsfristen for B-skat. Det vil især styrke likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende. Konkret betyder det, at den betalingsfrist, som ellers lå den 20. april, flyttes til den 20. juni, mens fristen den 20. maj udskydes til den 20. december. Dermed bliver april og maj helt fri for betaling af B-skat. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derudover selv reducere deres B-skattebetaling for resten af 2020, hvis de på SKAT.dk nedsætter deres forventede indtjening for 2020.

Læs mere på: https://www.skm.dk/

Læs fakta ark om lempede betalingsvilkår, der skal styrke
likviditeten i mindre virksomheder

Kilde: Skatteministeriet

    Kontakt os i dag

    Har du brug for svar på et eller flere spørgsmål?

    Indtast dine oplysninger samt besked i formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.