Udskyd afregning af moms, AM-bidrag og A-skat (åben)

Udskyd afregningen af moms, AM-bidrag og A-skat

Fristen for afregning af A-skat, AM-bidrag og moms kan forlænges som følge af coronavirus/covid-19.

Fristerne for betaling af AM-bidrag og A-skat (betalingerne for april, maj og juni) bliver midlertidigt forlænget med fire måneder. Forlængelsen af fristerne gælder kun betalingen, ikke indberetningen til eIndkomst.

Alle virksomheder, der skal indbetale indeholdt AM-bidrag og A-skat vil blive omfattet af de lempede regler.

Fristerne for betaling af B-skat (betalingerne for april og maj) bliver midlertidigt forlænget med to måneder.

Ændring af indberetnings- og betalingsfristen for moms for små og mellemstore virksomheder

For små og mellemstore virksomheder er afgiftsperioderne for første og andet kvartal og første og andet halvår lagt sammen.

Det betyder, at betalingsfristen for mellemstore virksomheder for første kvartal 2020 rykkes med 3 måneder. For små virksomheder rykkes betalingsfristen for første halvår 2020 med 6 måneder.

Perioderne samles, så du betaler i forlængelse af, at du indberetter 2. periode. Du kan dog fortsat indberette til de oprindelige frister og fx få negativ moms udbetalt.

Momsangivelserne er dog en vigtig kilde for beslutningstagerne i den nuværende situation, og du opfordres derfor til at angive din moms som hidtil og kun vente med betalingen.

Læs mere om of ændring af fristerne

Spørgsmål og svar

Hvordan ændres betalingsfristen for AM-bidrag og A-skat, for små og mellemstore virksomheder?

  • Betalingsfristen 11. maj rykkes til 10. september 2020.
  • Betalingsfristen 10. juni rykkes til 12. oktober 2020.
  • Betalingsfristen 10. juli rykkes til 10. november 2020.

Indberetningsfristerne ændres ikke.

Læs mere på www.skat.dk/corona

 

Hvordan ændres betalingsfristen for AM-bidrag og A-skat, for store virksomheder?

  • Betalingsfristen 30. april rykkes til 31. august 2020.
  • Betalingsfristen 29. maj rykkes til 30. september 2020.
  • Betalingsfristen 30. juni rykkes til 30. oktober 2020.

Indberetningsfristerne ændres ikke.

Læs mere på www.skat.dk/corona

 

Hvordan ændres betalingsfristen for B-skat?

  • Betalingsfristen 20. april rykkes til 22. juni 2020
  • Betalingsfristen 20. maj rykkes til 21. december 2020

Læs mere på www.skat.dk/corona

 

 Hvad sker der med dag-til-dag-renter på Skattekontoen, når jeg indbetaler efter de udskudte frister?

  • Der løber ikke renter på, da vi flytter betalingsfristen. Du kan holde dig orienteret på skat.dk, hvor fristerne vil blive opdateret.

Læs mere på www.skat.dk/corona

 

Jeg afregner moms månedsvis som kreditbegrænset. Gælder udskydelsen af betalingsfristen også for mig?

  • Nej. Du skal betale moms til samme frister, som du plejer.
    • Fristen 27. april rykkes til 25. maj 2020
    • Fristen 25. maj rykkes til 25. juni 2020
    • Fristen 25. juni rykkes til 27. juli 2020

 

Kilde: Skatteministeriet

    Kontakt os i dag

    Har du brug for svar på et eller flere spørgsmål?

    Indtast dine oplysninger samt besked i formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.